Djokovic forlængede sejrsstimen

Den serbiske verdenstoer er stadig ubesejret i år og videre til tredje runde i Madrid Open efter sin sejr nummer 30 i træk på ATP Touren

Novak Djokovic er i forrygende form i denne sæson, hvor han fortsat er ubesejret. Han har vundet alle de fem turneringer, han har deltaget i. (Foto: AP)
Novak Djokovic er i forrygende form i denne sæson, hvor han fortsat er ubesejret. Han har vundet alle de fem turneringer, han har deltaget i. (Foto: AP)

Novak Djokovic fortsatte onsdag sin forrygende sejrsstime, da han i anden runde i Madrid Open besejrede sydafrikanske Kevin Anderson med 6-3, 6-4.

Det var den serbiske verdenstoers sejr nummer 30 i træk på ATP Touren, heraf de 28 i indeværende sæson, hvor han altså fortsat er ubesejret.

I denne sæson har Djokovic vundet 28 kampe i træk i den bedste sæsonstart på ATP Touren siden Ivan Lendl, der åbnede 1989-sæsonen med 29-0.

I tredje runde skal Djokovic møde spanske Guillermo Garcia-Lopez of Spain, der har tabt sine hidtidige fire opgør mod serberen.

Også syvendeseedede Tomas Berdych, femteseedede Robin Söderling og topseedede Rafael Nadal er videre til tredje runde.

0 kommentarer
Vis kommentarer