Caroline spiller for dronningen

Caroline Wozniacki spiller foran den engelske Dronning Elisabeth, der indtager logen for første gang siden 1977

Wozniacki kan smile til dronning Elizabeth i morgen. (Foto: AP)
Wozniacki kan smile til dronning Elizabeth i morgen. (Foto: AP)

LONDON (ekstrabladet.dk): Den danske tennisprinsesse Caroline Wozniacki har fået tildelt det ærefulde hverv at spille foran den aldrende, britiske Dronning Elisabeth, der i morgen indtager kongelogen på Centre Court for første gang siden 1977.

Andy Murray åbner naturligvis dagens program klokken 14 mod finske Jarkko Nieminen, og hvis den gamle dame kan holde sig vågen, kan hun se Caroline spille den anden kamp og såmænd også stifte bekendtskab med gruskongen Rafael Nadal, der runder af med sin kamp mod hollandske Robin Haase.

Caroline Wozniacki er ikke uvant med royal opmærksomhed. Kronprins Frederik er en af hendes mest loyale fans.

0 kommentarer
Vis kommentarer