Caroline holder 3. pladsen

French Open mesteren Francesca Schiavone er ugens højdespringer, mens Kuznetsova og Safina dykker voldsomt

French Open flyttede rundt på en del, men Caroline Wozniacki holdt sin tredieplads. (Foto: AP)
French Open flyttede rundt på en del, men Caroline Wozniacki holdt sin tredieplads. (Foto: AP)

En Grand Slam kan flytte voldsomt rundt på ranglisterne, og det gjorde French Open da også.

Top 5 hos WTA er ganske vist uændret med søstrene Williams i top og Wozniacki, Jankovic samt Dementieva på de næste pladser, men på sjettepladsen dukker Paris-mesteren Francesca Schiavone så for første gang op i Top 10.

Det er et hop på 11 pladser og så endda kort før hendes 30 års fødselsdag.

Ugens voldsomme dyk står russerne Svetlana Kuznetsova og Dinara Safina for.

De to finalister fra 2009 rykker langt ud af Top Ti og indtager henholdsvis en 19. og 20. plads.

Hos herrerne rykker Rafael Nadal forbi Roger Federer og snupper førstepladsen.

Næste store tabel-ryster er Wimbledon, som starter 21. juni.

0 kommentarer
Vis kommentarer