Så røg Djokovic også ud

Favoritterne fortsætter med at vælte ud af French Open. Onsdag aften var det serbiske Novak Djokovic' tur

Mens Rafael Nadal marchere videre mod sin femte French Open-titel, falder de nærmeste rivaler fra som fluer.

Tirsdag faldt Roger Federer, og onsdag var turen kommet til én af de andre helt store, Novak Djokovic.

Den tredjeseedede serber tabte efter en maratondyst 3-6, 2-6, 6-2, 7-6, 6-4 til forholdsvis ukendte Jürgen Melzer fra Østrig.

Djokovic fik en fin start på kampen og vandt de første to sæt uden videre problemer. Men så begyndte 29-årige Melzer, der aldrig havde stået i en Grand Slam-kvartfinale før, at bide fra sig.

Han tog hårdt arbejdende 3. sæt, inden Djokovic tvang ham ud i en tiebreak i 4. sæt. Hér gik serberen dog helt kold og kom bagud 0-6, reducerede tre gange, inden en lidt nerveramt Melzer endelig fik lukket sættet og tvunget kampen ud i 5. sæt.

Han brød Djokovic til 5-4 og servede herefter kampen hjem. I alt tog den fire timer og 15 minutter...

Nu møder Melzer andenseedede Rafael Nadal i semifinalen. Robin Söderling møder Tomas Berdych i den anden semifinale.

0 kommentarer
Vis kommentarer