Murray vandt ny gyser

Efter tre timers spil, tre sæt og to tiebreakere vandt Andy Murray over Fernando Verdasco - men er stadig ikek sikker på semifinaldeltagelse i sæsonfinalen

Andy Murray havde flere store muligheder for at bryde Verdasco i både andet og tredje sæt, men udnyttede ikke mulighederne, og så skulle kampen afgøres i en tiebreak i tredje sæt. (Foto: AP)
Andy Murray havde flere store muligheder for at bryde Verdasco i både andet og tredje sæt, men udnyttede ikke mulighederne, og så skulle kampen afgøres i en tiebreak i tredje sæt. (Foto: AP)

Tilskuerne i Londons O2 Arena rejste sig og klappede Andy Murray af banen, da han efter tre timers medrivende fight havde sikret sig en tresætssejr over spanske Fernando Verdasco i mændenes sæsonfinale på ATP Touren.

Hjemmebanehelten overvandt den seje spanier, som i tiebreaken i tredje og afgørende sæt måtte strække gevær med krampe og deraf følgende fejl.

Murray vandt med cifrene 6-4, 6-7, 7-6 over Verdasco og har nu vundet to af sine tre kampe i sin gruppe ved sæsonfinalen. Men der venter Murray et nyt drama allerede i aften.

For trods de to sejre er Murray ikke sikker på at give videre fra gruppen, hvis fem hidtidige kampe alle er blevet afgjort i tre sæt.

Og vinder Juan Martin Del Potro i aften i tre sæt over Roger Federer, kommer de tre spillere til at stå helt lige, og så skal der tælles vundne partier for at afgøre, hvilke to spillere, der skal gå videre til semifinalen.

Ethvert andet resultat sikrer Murray og og en eventuel tosæts-vinder i aftenens kamp videre deltagelse i turneringen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere