Safin langer ud efter Agassi

Marat Safin er nådesløs mod Andre Agassi og siger, han skal levere både præmiepenge og titler han har vundet på tennisbanen tilbage

Safin og Agassi mødtes blandt andet i Australien Open i 2004. Her vandt russeren en spændende semifinale i fem sæt. (Foto: AP)
Safin og Agassi mødtes blandt andet i Australien Open i 2004. Her vandt russeren en spændende semifinale i fem sæt. (Foto: AP)

Den tidligere amerikanske tennisstjerne Andre Agassi har indrømmet, at han brugte doping under sin karriere, men at han slap for straf fordi han løj.

- Føler han sig skyldig? Hvis han er så ivrig efter at vaske hænder så bør han levere alle sine titler og alle de millioner dollar han har vundet tilbage. ATP har en bankkonto. Det er nemt at ordne, siger russiske Safin i et interview med den franske sportsavis L'Equipe.

Marat Safin er ved at indstille sin karriere og spiller sin sidste yurnering i Paris i denne uge. Han har ingen planer om at skrive en bog, som Agassi har gjort.

- Der bliver ingen biografi fra mig. Jeg mangler ikke penge. Spørgsmålet er: Hvorfor gjorde han det? Gjort er gjort, og han håber han sælger flere bøger, men det er fuldstændig idiotisk, slutter Safin.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere