Becker skuffet over Agassi

Efter sin åbenhjertige afsløring af, at han slap af sted med at tage stoffer, er tidligere tennisspiler André Agassi kommet på kant med sportens udøvere

Andre Agassi stoppede sin karriere i 2006 og har for nylig indrømmet dopingmisbrug i en selvbiografi. (Foto: AP)
Andre Agassi stoppede sin karriere i 2006 og har for nylig indrømmet dopingmisbrug i en selvbiografi. (Foto: AP)

André Agassi har skadet tennissporten med sin tilståelse om at buge metaamfetamin. Det mener Agassis gamle rival Boris Becker, der ikke kan forstå, hvorfor Agassi vælger at afsløre sit misbrug nu.

- Man kunne komme over det, hvis han havde drukket for mange øl eller røget en joint, men vi taler om et ekstremt farligt stof, siger Becker til Sport Bild weekly.

39-årige Agassi skriver i sin selvbiografi, at han tog metaamfetamin. Han undgik sanktioner fra Foreningen for professionelle tennisspillere, ATP, ved at fortælle, at han tilfældigt var kommet til at tage en tår af en tidligere assistents drink, der indeholdt stoffer.

- Jeg er skuffet over ham. Han har vundet mange Grand Slam-turneringer, og hvis han vandt, fordi han var på stoffer, så er det ikke fair, udtaler Becker.

Adskillige andre spillere har udtrykt bekymring over Agassis afsløringer. Verdens bedste mandlige tennisspillere, Roger Federer og Rafael Nadal, har begge benyttet lejligheden til at understrege vigtigheden af, at tennissporten ikke forgiftes af stoffer.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere