Wozniacki-rival trækker sig fra Qatar Open

Li Na bliver ikke klar til næste uges Qatar Open på grund af ankelskaden, hun fik i Australian Open-finalen

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Den kinesiske tennisstjerne Li Na, der ligger nummer fem på verdensranglisten, har trukket sig fra næste uges WTA-turnering Qatar Open.

Det skriver WTA på Twitter.

Li Na døjer fortsat med den ankelskade, hun pådrog sig i sidste måneds Australian Open-finale mod verdensetteren Victoria Azarenka, som endte med at vinde årets første grand slam-turnering.

Qatar Open begynder på mandag og har deltagelse af stort set hele verdenseliten - deriblandt Caroline Wozniacki, der for tiden er nummer 11 på verdensranglisten.

Danskeren var i finalen ved Qatar Open i 2011. Sidste år blev Wozniacki sendt ud allerede i anden runde.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere