Malou satser på doublen

Carolines veninde og doublemakker har erkendt, at hun ikke når til tops i single

Malou Ejdesgaard satser på doublen. (Foto: Peter Hove Olesen)
Malou Ejdesgaard satser på doublen. (Foto: Peter Hove Olesen)

21-årige Malou Ejdesgaard erkender nu, at drømmen om at nå til tops i single, må skrinlægges. I stedet satser hun på at kunne udvikle sig så meget som doublespiller, at hun kan leve af det.

At hun forleden som wildcardspiller fik to æg af Alize Cornet i første runde af e-Boks Open, har dog ikke været udslagsgivende for KB’eren, der længe har kæmpet for at komme tilbage efter en korsbåndsoperation sidste år.

Se også: Wozniackis temperament koger Se også: Wozniackis temperament koger

- Nej, jeg havde taget beslutningen inden den kamp. Jeg har indset, at nok ikke kan nå det niveau, jeg gerne ville, i single, så nu satser jeg på double, som også ligger bedre til mig, siger hun til Ekstra Bladet.

Hun har flere gange spillet double sammen med sin gode veninde Caroline Wozniacki, og det er da også i den disciplin, hun har hentet sine turneringssejre på challenger-niveau. Hun er for tiden nummer 316 i verden i double, 842 i single.

Se også: Wozniacki har styr på kroatisk modstander Se også: Wozniacki har styr på kroatisk modstander

- Min skade har stor indflydelse på min beslutning. Jeg føler ikke, at jeg er kommet ordentligt tilbage efter min operation. Det gør ondt, når jeg skal løbe gennem en singlekamp, og så mister jeg troen på, at jeg kan holde til de lange kampe. Det går ikke med et halvt knæ.

- I double skal du løbe knap så meget, og her tror jeg, at jeg har en chance for at nå mit mål, Top 100. Jeg ville savne livet på turen rigtigt meget, hvis jeg helt skulle sige stop. Nu håber jeg, at jeg kan leve lidt af det.

Hun vil dog stadig optræde i single i nogle af de turneringer, hvor hun skal spille double. Til gengæld ved Malou Ejdesgaard også, at hun næppe skal hænge sin hat på Caroline som makker.

Se også: Wozniacki afviser rygter om forlovelse Se også: Wozniacki afviser rygter om forlovelse

- Det ville selvfølgelig dejligt, men jeg tror, Caroline har andre prioriteringer.

De to kan dog komme til at spille sammen i Farum og måske senere i Fed Cup.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere