Stygge tennis-prygl til dansker

Malou Ejdesgaard fik gedigne bank, da hun i dag blev sendt ud af WTA-turneringen i Farum

Malou Ejdesgaard røg i går ud af double - i dag fik hun store tæv i single. (Foto: Peter Hove Olesen)
Malou Ejdesgaard røg i går ud af double - i dag fik hun store tæv i single. (Foto: Peter Hove Olesen)

Dette års udgave af WTA-turneringen i Farum blev bestemt ikke nogen succes for danske Malou Ejdesgaard.

Den 21-årige tennisspiller, der naturligt nok står i skyggen af succesfulde Caroline Wozniacki, fik kun 2 korte kampe i turneringen før hun var sendt ud.

I går blev det til et klart nederlag i to sæt sammen med makkeren Wozniacki, mens Ejdesgaard i dag fik en gedigen lussing, da hun mødte franske Alize Cornet.

Trods hjemembane tabte danskeren, der er nummer 842 på verdensranglisten, 0-6, 0-6 til Cornet, nummer 109 i verden.

På de blot 42 minutter lavede den unge dansker 6 dobbeltfejl og vandt blot 15 point i alt.

- Resultatet siger det hele. Det er selvfølgelig mig, der skal arbejde meget. Jeg havde ikke lige dagen i dag. Lige nu hører jeg ikke til på det her niveau. Men hvis jeg kæmper hårdt for det, så håber jeg, at jeg på et tidspunkt kan nå op på det niveau, sagde Ejdesgaard efter kampen til TV2 Sport.

Malou Ejdesgaard, der har meddelt, at hun satser mere på double fremover, var sidste sæson tæt på at opgive karrieren efter en korsbånds-operation.

Det var blandt andet opmuntring fra veninden Caroline Wozniacki, der fik hende til at fortsætte.

- Caroline og Piotr har holdt mig ved godt mod og hjulpet mig på vej i en tid, hvor tingene så sort ud. De betyder utrolig meget for mig og jeg er så taknemmelig for deres tillid, skriver Malou Ejdesgaard.

1 af 2 Malou Ejdesgaard tabte 6-0, 6-0 til Alize Cornet. (Foto: Peter Hove Olesen)
2 af 2 Malou Ejdesgaard røg i går ud af double - i dag fik hun store tæv i single. (Foto: Peter Hove Olesen)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere