Serena tog grum hævn for US Open

- Måske min bedste kamp nogensinde, siger amerikaneren, der udklasserede Samantha Stosur i semifinalen i WTA-turneringen Charleston

Serena Williams var meget tilfreds med sit eget spil i semifinalen i Charleston. (Foto: AP/Mic Smith)
Serena Williams var meget tilfreds med sit eget spil i semifinalen i Charleston. (Foto: AP/Mic Smith)

Sidste år chokerede australske Samantha Stosur ved at besejre Serena Williams med overlegne 6-2, 6-3 i US Open-finalen. Men amerikaneren er godt i gang med at tage grum hævn for det pinefulde nederlag på hjemmebane.

I sidste uge i Miami vandt Serena Williams de to spilleres første indbyrdes opgør siden US Open med 7-5, 6-3, og i nat satte amerikaneren en streg under de to spilleres indbyrdes styrkeforhold pt., da hun udklasserede Stosur med 6-1, 6-1 på bare 58 minutter i semifinalen i WTA-turneringen i Charleston.

Læs også:

Se også: Caroline skal slå veninderne

- Det var en af de dage, hvor jeg kunne have gjort hvad som helst mod hvem som helst.

- Det er måske den bedste kamp, jeg har spillet i hele min karriere, enten den bedste længe eller en af de fem bedste overhovedet, siger Serena Williams, der er rykket frem som nummer ti på verdensranglisten, mens Stosur rangerer som nummer fem.

Læs også:

Se også: Smukke Sharapova: Én stor illusion

I finalen i Charleston skal hun møde tjekkiske Lucie Safarova, der i sin semifinale var liga så overlegen, da hun besejrede slovenske Polona Hercog med 6-0, 6-0.

Safarova er seedet ni i Charleston og rangerer som nummer 26 i verden. Hun har tabt alle sin fire hidtidige kampe mod Serena Williams.

1 af 3 Samantha Stosur fik et ben til jorden mod Serena Williams. (Foto: AP/Mic Smith)
2 af 3 Lucie Safarova klar til finale mod Serena Williams. (Foto: AP/Mic Smith)
3 af 3 Serena Williams var meget tilfreds med sit eget spil i semifinalen i Charleston. (Foto: AP/Mic Smith)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere