Piotr: Det havde vi set

Havde set aflysningen komme – Caroline formentlig tidligt på samme bane i morgen

Piotr Wozniacki er ikke overrasket over udsættelsen. (Foto: Raoul Wegat)
Piotr Wozniacki er ikke overrasket over udsættelsen. (Foto: Raoul Wegat)

LONDON (ekstrabladet.dk): - Når du skal spille den fjerde kamp, så ved du også, at der er en vis risiko. Det havde Caroline også forstået. Vi er ikke ærgerlige. Vi kender til den slags.

Piotr Wozniacki tog det med ophøjet ro, da aflysningen af Carolines kamp var en kendsgerning.

- Vi varmede op, da Del Potro havde vundet to sæt, og siden besluttede vi også at blive her på stadion og spise. Reglerne siger også, at du skal blive her, for en spiller kan blive skadet, så en kamp pludselig er forbi.

- Dagen er gået okay, det er helt normalt, sagde Piotr Wozniacki, der heller ikke kunne hidse sig op over, at verdens nummer et skulle spille på Bane 2.

- Alle ved, at der er tre store baner, og at man skal fordele herre- og damekampe, og der var andre kampe, der lå mere til de store baner.

- Derfor regner jeg også med, at Caroline spiller første eller anden kamp på Bane 2 i morgen.

ekstrabladet.dk følger naturligvis kampen live fredag...

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere