Wozniacki-rival melder fra til Wimbledon

Kim Clijsters stiller ikke op i årets største tennisturnering.

Kim Clijsters er i fare for at misse årets Wimbledon (Foto: AP)
Kim Clijsters er i fare for at misse årets Wimbledon (Foto: AP)

Caroline Wozniacki kæmper fortsat for at vinde sin første Grand Slam, og har igen chancen, når Wimbledon begynder i slutningen af måneden. En af de piger, hun har kæmpet hårdest med, er belgiske Kim Clijsters.

Men nu behøver Wozniacki ikke bekymre sig om sin belgiske konkurrent.

Belgiske Kim Clijsters har nemlig meldt fra til start i Wimbledon grundet en fodskade, melder nyhedsbureauet AP.

- Det gør mig frustreret, at det sker lige før en af mine favoritturneringer, siger Kim Clijsters i en pressemeddelelse.

Australian Open-vinderen fra i år har længe været et stykke fra topformen, hvis man skal dømme efter hendes seneste resultater. Sidste måned tabte hun i anden runde i French Open, og i går røg hun ud i anden runde af WTA-turneringen Unicef Open i Holland.

I den traditionelle grætturnering, der starter på mandag, er Caroline Wozniacki tooseedet hos kvinderne.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere