FARUM (ekstrabladet.dk): Det var fejl på stribe og et hængende tjekkisk hoved, da WTA-turneringen i Farum mandag blev indledt med en stor overraskelse.
Den tredjeseedede tjekke Klara Zakopalova, der var i finalen i fjor mod Caroline Wozniacki i e-Boks Sony Ericsson Open tabte nemlig klart i to sæt med 3-6, 2-6 til den 27-årige tysker Kathrin Wörle, der ikke har gjort synderligt opmærksom på sig selv gennem tiden på WTA Touren.
Wörle ligger blot nummer 144 på verdensranglisten med en højeste placering som nummer 119, mens hendes 29-årige modstander rangerer som nummer 34 og har to WTA-titler på cv’et.
Topseedede Caroline Wozniacki spiller sin single tirsdag mod amerikanske Irina Falconi, men lægger ud med en double sammen med landsmandinden Malou Ejdesgaard mandag aften kl. 20.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.