Wimbledon-chok: Ukendt sender Roddick ud

En ukendt taiwaneser tvang Andy Roddick ud i fem sæt og endte med at tage pladsen i kvartfinalen fra sidste års finalist

Andy Roddick måtte sensationelt se sig besejret i 4. runde. (Foto: AP)
Andy Roddick måtte sensationelt se sig besejret i 4. runde. (Foto: AP)

Han var milimeter fra at vinde Wimbledon sidste år.

I år måtte Andy Roddick bøje sig allerede i 4. runde.

Således tabte den hårdtservende amerikaner sensationelt til Lu Yen-hsun fra Taiwan med 4-6, 7-6, 7-6, 6-7, 9-7 i en maratonkamp, der varede fire timer og 36 minutter.

26-årige Lu udnyttede sit eneste breakpoint i kampen i femte sæt til at sikre sig sejren.

Yen-hsun Lu har aldrig tidligere været længere en 2. runde i Wimbledon eller 3. runde i en Grand Slam-turnering.

Han bliver den første asiat til at nå kvartfinalerne siden japanske Shuzo Matsuoka i Wimbledon for 15 år siden.

Taiwaneseren møder nu Novak Djokovic i kvartfinalen.

1 af 2 Lu Yen-Hsun er klar til Novak Djokovic i kvartfinalen. (Foto: AP)
2 af 2 Andy Roddick måtte sensationelt se sig besejret i 4. runde. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer