Danske tenniskvinder rykker

Caroline Wozniacki er fortsat nummer 12 i verden, men hendes landsmænd når nye højdepunkter på verdensranglisten

Hanne Skak Jensen er nu nummer 412 i verden. Hendes bedste placering nogensinde. (Foto: Lars Skaaning)
Hanne Skak Jensen er nu nummer 412 i verden. Hendes bedste placering nogensinde. (Foto: Lars Skaaning)

Der er langt fra Caroline Wozniacki til de næstbedste i dansk kvindetennis, men afstanden blev mandag en anelse kortere. I hvert fald er tre af dem rykket længere frem på verdensranglisten, mens Wozniacki holder sin rangering som nummer 12.

Danmarks næstbedste er 22-årige Hanne Skak Jensen, der støt og roligt bevæger sig op af listen. Hun er på mandagens liste nået frem som nummer 412 i verden, hvilket er nyt højdepunkt i hendes karriere. Hun startede året som nummer 683.

Også Karen Barbat og Malou Ejdesgaard har oplevet markante hop i 2008, og indtager de bedste verdensranglisteplaceringer i karrieren. 16-årige Barbat er nummer 728, hvilket skal ses i lyset af, at hun startede året uden for top 1000.

Det gjorde 17-årige Ejdesgaard også, men hun er nu nummer 972.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere