Borg og Edberg roser Wozniacki

Caroline Wozniacki kan blive blandt verdens bedste, siger de to svenske tennislegender Björn Borg og Stefan Edberg.

Bjørn Borg er imponeret over Caroline Wozniacki. (Foto: AP)
Bjørn Borg er imponeret over Caroline Wozniacki. (Foto: AP)

Det danske tennistalent Caroline Wozniacki bliver rost til skyerne af de legendariske svenske tennisspillere Björn Borg og Stefan Edberg, der begge spår, at den 18-årige spiller engang bliver blandt verdens aller bedste.

- Jeg er meget imponeret over den måde, hun spiller på. Hun har en stor fremtid for sig. Ved at slå mange af topspillerne i år har hun bevist rigtig meget, og hun har fået meget selvtillid. Det bliver virkelig spændende at følge hende næste år. Med lidt mere erfaring bliver hun en af de bedste i verden, siger Björn Borg, der særligt huskes for sine fem Wimbledon-sejre.

Også Stefan Edberg forestiller sig Caroline Wozniacki i toppen af ranglisterne.

- Hvis hun kan komme i top-10 og blive der et stykke tid, så tror jeg, at hun kan tage det næste skridt og komme helt op i toppen af ranglisten, siger den tidligere verdens etter.

Wozniacki er nummer 13 i verden efter at have startet 2008 som nummer 64.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere