McEnroe havde måske ret

Brokkehovedet i 'den hvide sport' var måske bare dygtigere end dommerne. Ny videnskabelig undersøgelse viser masser af fejlkendelser i Wimbledon

Brokke, brokke og brokke. Men måske har alle verdens McEnroe'er noget at have deres kritik af dommerne i. Forskere giver dem ret, efter studier af 4000 point i Wimbledon (Foto: AP)
Brokke, brokke og brokke. Men måske har alle verdens McEnroe'er noget at have deres kritik af dommerne i. Forskere giver dem ret, efter studier af 4000 point i Wimbledon (Foto: AP)

En fejlprocent på 84 er ikke imponerende i ret mange sammenhænge.

Og slet ikke, når der drejer sig om 'out' i verdens mest prestigefyldte tennisturnering, Wimbledon.

Mens verden slet ikke er færdig med at diskutere om en bold var over stregen i en VM-finale i 1966, så har forskere fra University of California studeret over 4.000 kendelser fra Winbledon-turneringen, skriver Daily Mail.

83 var klare fejl-kendelser og af dem var 70 dømt 'out', når bolden beviseligt var på eller inden for stregerne.

Det giver fejlprocenten på 84, men det er der en grund til.

- Synssansen er ikke så hurtig. Det tager os over 100 milisekunder at blive opmærksomme på et et billede, der rammer nethinden. Vores opfattelses-evne hænger efter virkeligheden, siger David Whitney fra forsker-teamet.

Hjernen forsøger at kompensere ved mentalt at placere en genstand - f.eks. en tennisbold i forhold til stregen eller en kaffekop på vej mod munden - hvor vi mener genstanden burde være på et afgørende tidspunkt.

- Tidligere studier viser, at når folk følger et objekt som bevæger sig på en lige linie, så tror hjernen at genstanden er længere fremme end den i virkeligheden er, lyder det fra forskerne, der dermed finder forklaringen på, at så mange bolde dømmes ude.

Så måske skal John McEnroe rehabiliteres og Bjørn Borg fratages mesterskabet i 1980.

Og måske skal man lige kaste nogle mindre tunge til efter 'den idiot til en linievogter, som vinkede offside mod mit hold.'

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere