Helene frygter Caroline-smæk

- Hun er lidt bedre end mig til alt, siger norske Helene Auensen, der i morgen møder Caroline Wozniacki i Oslo Open. Den 19-årige frygter total udspilning

Caroline er inspiration for norske tennisspillere. Fra i morgen er hun med i Oslo Open (Foto: AP)
Caroline er inspiration for norske tennisspillere. Fra i morgen er hun med i Oslo Open (Foto: AP)

- Jeg skal gøre det så godt jeg kan. Jeg håber, jeg kan give hende lidt modstand, siger 19-årige Helene Auensen fra Norge. I morgen møder hun Caroline Wozniacki på hjemmebane i Oslo Open.

Både den norske spiller og tennisforbund håber danske Caroline kan blive inspiration for 'spillerne fra fjeldet'.

- Caroline spillede og vandt flere juniorturneringer i Norge for tre-fire år siden, siden er det bare gået den rigtige vej for hende. Nu er hun nummer 13 i verden. Er det muligt for en dansker, så er det også muligt for os. Hun skal give os troen på, at det er muligt, siger formanden for tennisforbundet, Øyvind Sørvald.

I morgen bliver Caroline nok mere end inspiration. Det bliver sejt for den 19-årige norske modstander, der er nummer 875 på verdensranglisten.

- Jeg forventer en hård kamp, hvor hun er lidt bedre end mig i alt. Men det er en meget spændende udfordring, siger Helene Auensen til avisen VG.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere