Pless' sæson slut før tid

Sygdom og en dårlig ankel tvang Kristian Pless ud af Challengerturnering i New Delhi

Sygdom og fortsatte problemer med den ene ankel tvang Kristian Pless til at trække sig fra Sail Open i New Delhi. (Arkivfoto)
Sygdom og fortsatte problemer med den ene ankel tvang Kristian Pless til at trække sig fra Sail Open i New Delhi. (Arkivfoto)

Anden runde blev endestation for Kristian Pless i Sail Open i New Delhi. Han opgav simpelthen at fortsætte kort inde i andet sæt af kampen mod ukrainske Ilia Marchenko.

- Han var en slider, og da min ankel stadig ikke er 100 procent, var det på forhånd svære odds. Derudover er jeg sammen med mange af de andre spillere blevet syg med dårlig mave og ondt i halsen, så der var bare intet at gøre, forklarer Pless på sin hjemmeside.

Marchenko havde vundet første sæt med 6-3 og førte med 1-0 i andet sæt, da Pless opgav.

- Det tager nok en uge eller to endnu før jeg atter kan spille igennem, konstaterer den danske førstesingle, der nu drager i træningslejr i Thailand.

Næste opgave bliver Chennai Open, der spilles fra 31. december og dermed tyvstarter 2008-sæsonen.

0 kommentarer
Vis kommentarer