Novak Djokovic vandt med 7-5, 7-5 over den forsvarende mester, spanske David Ferrer, i søndagens finale af Paris Masters.
Ferrer kunne meget vel have vundet kampen, da han servede for at vinde begge sæt, men serbiske Djokovic viste sin klasse i de afgørende situationer.
Med sejren viser Djokovic storform inden næste uges sæsonfinale for tennisherrerne, ATP World Tour Finals i London.
Se også: Djokovic vandt stjernekrigHer kan serberen fravriste Rafael Nadal positionen som verdens nummer et, inden sæsonen slutter.
Ferrer missede med finalenederlaget chancen for at blive den første spiller til at forsvare Paris Masters.
Han kan trods alt trøste sig med, at formen er ganske fin inden sæsonfinalen, hvor kun de otte bedste spillere i verden er med. I semifinalen i Paris vandt Ferrer over Nadal.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.