Federer videre efter comeback

Juan Martin del Potro tabte i tre sæt til Roger Federer, der kom godt igen ved ATP World Tour Finals i London

Roger Federer vendte kampen mod Juan Martin del Potro og skal nyu møde Rafael Nadal ved sæsonfinalen i London. (Foto: AP)
Roger Federer vendte kampen mod Juan Martin del Potro og skal nyu møde Rafael Nadal ved sæsonfinalen i London. (Foto: AP)

Roger Federer skulle lørdag eftermiddag ud i en direkte duel mod Juan Martin del Potro om at gå videre til semifinalerne ved ATP World Tour Finals.

Og den duel vandt Federer efter tre hårde sæt. Sætcifrene endte med en sejr på 4-6, 7-6, 7-5 efter to en halv times seværdig tennis. Dermed er del Potro færdig i turneringen.

I første sæt begyndte del Potro ellers bedst og brød Federers første serveparti. Argentineren fortsatte dominansen og brød også til en solid 4-1-føring.

Se også: Nadal ekspederer Berdych ud af sæsonfinalen

Federer fik brudt en enkelt gang tilbage, men det var ikke nok til at komme tilbage i første sæt, som del Potro vandt 6-4 efter 42 minutter.

Andet sæt var helt lige, og Federer var langt bedre med fra starten af dette sæt end i det første. Begge duellanter brød hinanden en enkelt gang, og så skulle det afgøres i tiebreak.

Her var schweizeren stærkest og med sit femte servees i kampen tog Federer sættet efter 50 minutters spil.

Se også: Ferrer sendt ud af sæsonefinalen

I tredje sæt var Federer også i førersædet, selv om del Potro kæmpede godt for sagen.

Det var ikke nok til at ryste den tidligere verdensetter, som kunne strække armene i vejret efter en flot sejr.

I den ene semifinale skal Federer søndag eftermiddag møde verdensetteren Rafael Nadal. I den anden semifinale, som spilles søndag aften, skal Novak Djokovic op imod schweizeren Stanislas Wawrinka.

Djokovic vandt sent lørdag aften sin tredje kamp ud af tre mulige i gruppespillet, da serberen slog franske Richard Gasquet med 7-6, 4-6, 6-3.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere