Federer slår til igen - uden for banen

En ny Federer på vej - tennisstjernen skal igen være far, berettede han juleaftensdag

Foto: AP/Martin Meissner
Foto: AP/Martin Meissner

I forvejen har tennisstjernen Roger Federer og fruen Mirka to tvillingepiger på fire og et halvt år, og nu følger endnu et barn.

Det kunne den schweiziske superstjerne berette juleaftensdag på det sociale medie Twitter med følgende ordlyd:

- Mirka og jeg er glade for at kunne dele nyheden om, at Myla & Charlene skal være storesøstre i 2014.





Den 32-årige schweizer fortsætter karrieren indtil videre - i modsætning til bl.a. den tidligere verdensfirer James Blake, der indstillede karrieren i denne sæson i en alder af 33 år - selvom Federer i denne sæson er faldet til sin laveste placering på verdensranglisten i 11 år. Helt nede som nummer syv ...

Se også: Svensk legende skal hjælpe Federer til tops igen

Federer slutter året som nummer seks efter i ti år konstant at have været blandt de fire bedste i verden. I fire og et halvt år i træk toppede han sågar verdensranglisten, og han er noteret for hele 17 Grand Slam-triumfer i den imponerende karriere, hvilket gør ham til den mest vindende af alle i Grand Slam-historien.

I alt har han vundet 77 turneringer på ATP Touren - og nu kan han altså notere sig for endnu en sejr uden for banen.

1 af 2 Roger Federers kone, Mirka (th.), sammen med tvillingedøtrene Myla og Charlene. (Foto: AP/Aaron Favila)
2 af 2 Foto: AP/Martin Meissner
0 kommentarer
Vis kommentarer