Med den hånd skal han slå Federer

Rafael Nadal lider af dybe vabler i slaghånden, som er svære at behandle, før semifinalen mod Roger Federer

Så grim er Rafael Nadals hudsår i den ketsjerførende venstrehånd. En skade, som det er meget svært at behandle og beskytte (Foto: AP)
Så grim er Rafael Nadals hudsår i den ketsjerførende venstrehånd. En skade, som det er meget svært at behandle og beskytte (Foto: AP)

Det er den moderne klassiker over dem alle. Roger Federer mod Rafael Nadal.

Men når de to tennisstjerner i morgen formiddag, dansk tid, går ind til deres 33. møde (22-10 til Nadal) i Australian Opens semifinale, bliver schweizeren i overført betydning måske lidt af en håndfuld for spanieren.

Rafa er nemlig temmelig kvæstet i den ketsjer-førende venstrehånd.

Som det fremgår af billederne har spanieren ikke bare en meget grim kæmpevabel inde i selve håndfladen. Hans fingre er også fyldt med lidt mindre varianter. Og gennem hele hans kvartfinale mod bulgarske Grigor Dimitrov måtte han lade sig behandle med spray og vabelplastre, før han til sidst sejrede i fire sæt.

Nadal efter kvartfinale: Jeg var heldig

- Jeg håber, publikum nød kampen, for vi var nogle, der led, grinede han i sejrens stund.

Men han er smerteligt klar over, at de omfattende skader kan blive en hæmsko i en kamp mod den genfødte Federer.

- Det er ikke det helt store problem, når jeg slår forhånden. Det er værre med serven. Med tape inde i hånden føler jeg det, som om jeg er ved at tabe ketsjeren, når jeg server. Det er en frygtelig følelse at have, når du server, for så kan du ikke accelerere din bevægelse på det rigtige tidspunkt. Du mister koordinationen i bevægelsen, forklarede han.

- Problemet er ikke så meget vablen. Det er det sted, den sidder Det er meget svært at plastre den til på lige det sted, siger Nadal, der bestemt ikke er kendt for at være en pivskid.

Federer sætter Murray på plads

Han mener også at være i stand til at træne op til den store kamp, der kan sende ham i hans tredje finale Down Under. Han tog titlen i 2009 med en episk femsætter over netop Roger Federer, der brød grædende sammen, da han efter kampen skulle sætte ord på sine følelser, mens Nadal forsøgte at trøste ham.

- Jeg må prøve at helbrede hånden så godt som muligt frem til kampe. Men jeg må beskytte hånden godt, så det ikke bliver værre.

ATP's fysioterapeut, Paul Ness, siger til ATP's hjemmeside, at Nadal har skrabet rigtig meget hud af sin hånd:

- Hver gang såret åbner sig, bliver det smertefuldt. Det er meget svært at behandle og dække til.

Se jokeren Djokovic imitere sin træner Boris Becker

Klassikeren kan ses på Eurosport cirka 9.30 fredag morgen.