Kroatisk es-tog bombede sig til serverekord

Ivo Karlovic tangerede rekorden for antallet af esser i en tresætskamp, da han bombede 44 afsted

Ivo Karlovic under US Open sidste år (Foto: AP)
Ivo Karlovic under US Open sidste år (Foto: AP)

Med sine 208 centimeter har han et mere end fornuftigt udgangspunkt, når der skal bankes server af sted. Og serven er da også Ivo Karlovic’ absolut største våben på en tennisbane.

For tiden tager han ladegreb på hjemmebane i ATP-turneringen i Zagreb, og her tangerede han i går australske Mark Philippoussis’ rekord i en bedst-af-tre-sæt-kamp tilbage fra 1995 ved at smadre hele 44 esser ned i hovedet på tyske Daniel Brands.

Det kroatisk es-tog vandt førsterunde-kampen med 6-7, 7-5, 7-6.

Karlovic markerer sig også pænt på rekordlisten for femsætskampe, hvor han med 78 esser i en Davis Cup kamp mod Tjekkiet i 2009 alligevel tabte til Radek Stepanek.

Der er dog et pænt stykke fra hans tredjeplads op til de to duellanter i den legendarisk lange Wimbledon-match mellem John Isner og Nicolas Mahut i 2010.

Over de 11 timer og fem minutter samt 183 partier, sendte amerikaneren 113 esser af sted mod franskmandens sølle 103.

0 kommentarer
Vis kommentarer