Næsten-danske Julia gør Caroline selskab i kvartfinaler

- Hun har absolut potentiale til Top 100, mener Michael Mortensen om Julia Boserup, der chokbesejrede topspiller i Monterey

Der er stort potentiale i Julia Boserup, nummer to fra højre, i amerikansk Fed Cup-regi i 2009 (Foto: AP)
Der er stort potentiale i Julia Boserup, nummer to fra højre, i amerikansk Fed Cup-regi i 2009 (Foto: AP)

Hendes navn er lige så dansk som de forældre, der flyttede til USA og blev der. Og pludselig dukkede det op ud for en vaskeægte sensation i WTA-regi:

Julia Boserup - Kirsten Flipkens, 6-4, 1-6, 6-2, stod der på resultatlisten fra Abierto Monterey, som oversat betød, at verdens nummer 302 havde slået dens belgiske nummer 25.

Den 22-årige kvalifikationsspiller har siden slået sig frem til nattens kvartfinaler, hvor hun i nat spiller efter Caroline Wozniacki på centre court.

Se også: Ny overbevisende Wozniacki-sejr

Og faktisk var der for nogle år siden bud efter Julia Boserup til det danske Fed Cup hold, hvor hun i forvejen kendte veninder som Mai Grage og Malou Ejdesgaard. Økonomien i det projekt var dog ikke fristende, for Julia Boserup, der desuden havde optrådt som reserve på det amerikanske hold.

Men hun taler fint dansk og er tit på besøg hos sin søster i Danmark, hvor hun benytter lejligheden til at træne med Michael Mortensen, der ser et anseeligt potentiale i den – desværre – amerikanske tennspige.

- Hun er en alsidig spiller med en rigtig god fysik. Den har desværre også været en hæmsko for hende, for hun har næsten fået to sæsoner ødelagt af skader i ryg og skulder. Derfor har hun heller ikke fået de resultater, som hendes spil berettiger til, forklarer den danske toptræner.

Se også: Tennis-skønhed har stadig ikke mødt berømt svigerfar

Julia Boserup var da også på vej op ad ranglisten, hvor hun nåede sit hidtil højeste som 174 i 2012, før skader spændte ben.

- Men hun absolut potentiale til Top 100, hvis hun kan holde sig skadesfri, og sejren over Flipkens må være et kæmpe boost for hende, mener Michael Mortensen og begrunder:

- Hun spiller meget aggressivt, har en rigtig god forhånd og førsteserv, en solid baghånd, som hun også kan slice med, og så kommer hun også frem til nettet.

I anden runde slog Julia Boserup i fyrre graders varme landskvinden Allie Kiick i tre sæt, og hun møder nu serbiske Jovana Jaksic, verdens nummer 137.

Se også: Tennis-chok: Ukendt slovak gjorde det umulige

0 kommentarer
Vis kommentarer