Fulderik ødelagde Rorys frieri til Caroline

En nervøs Rory McIlroy havde planlagt sit frieri til midnatsslaget i Sydney Harbour, men en beruset fyr kom uventet på tværs

Det hele endte lykkeligt efter Rory McIlroys frieri til Caroline Wozniacki. Men inden da måtte den nervøse ungersvend gå meget igennem (Foto: AP)
Det hele endte lykkeligt efter Rory McIlroys frieri til Caroline Wozniacki. Men inden da måtte den nervøse ungersvend gå meget igennem (Foto: AP)

Han havde planlagt det mere minutiøst end et afgørende sidste-huls-putt i en major, men Rory McIlroys frieri til Caroline Wozniacki røg helt ud af green’en.

Se også: Nervøs Rory afslører: Sådan friede jeg til Caroline

Det fortæller den nordirske golfstjerne i et interview med globalgolfpost.

Parret befandt sig nytårsaften på en båd i Sydney Harbour, og den forelskede ungersvend havde sat snuden op efter at gå på knæ med den kolossale diamantring i samme midnats-sekund, som raketterne steg til vejrs.

Se også: Så dyr er Carolines forlovelsesring

Men en uvelkommen nytårsbrandert fik forpurret hans forehavende.

- Det er en sjov historie, mener han med begivenheden på behørig afstand.

Se også: Nyforlovet Caroline afslører: Rory spurgte om lov

- Jeg ønskede at gøre det på slaget midnat, men på båden var en meget beruset fyr på båden, som i det samme hoppede i vandet og forårsagede en hel postyr. De sendte folk i vandet for at få fat i ham.

- Det var lidt af et mareridt, beskriver Rory McIlroy, der tidligere fortalt, hvordan han var plaget af nervøs klamsved i tiden op mod midnat.

Se også: Svigerfar Piotr: Er du nu sikker, Rory?

I stedet måtte han vente, til parret var kommet tilbage til deres hotelværelse.

- Hun sagde ja. Det var det vigtigste, konstaterer han.

Parret skal ifølge Ekstra Bladets oplysninger giftes i New York i november.

I november får en forelsket Caroline Wozniacki papir på sin kærlighed, derefter skal der være kæmpefest i Rockefeller Center i New York. (Foto: AP) Sport og Spil Alt om Carolines kæmpebryllup

0 kommentarer
Vis kommentarer