Piotr om trænerfyring: En grotesk situation

– Hvis han pludselig ville på ferie, kunne han jo sørge for, at en anden kunne træde ind imens, mener Carolines far, der også følte sig underinformeret af Thomas Högstedt

Også Piotr Wozniacki følte sig underinformeret af Thomas Högstedt, der pludselig tog på ferie og nu er fyret
Også Piotr Wozniacki følte sig underinformeret af Thomas Högstedt, der pludselig tog på ferie og nu er fyret

Piotr Wozniacki har så vidt muligt holdt sig uden for de uenigheder, der opstod mellem hans datter og hendes træner Thomas Högstedt, fortæller han fra Dubai, hvor han lige nu er stand-in-træner for Caroline. Men han ville da godt have være underrettet lidt mere undervejs.

– Fra den dag, de begyndte deres samarbejde, har jeg ikke fået en eneste sms eller mail. På en måde kan jeg godt forstå, at han ville gøre tingene selv, men som tidligere træner og far ville jeg da gerne i det mindste have haft en trænings- og turneringsplan. Men sådan en så Caroline og John Tobias (hendes manager, red.) nu heller aldrig.

Se også: Svigerfar Piotr: Er du nu sikker, Rory?

– Thomas og jeg talte kun sammen en gang i cirka tyve minutter i Melbourne. Her fortalte jeg lidt om Carolines personlighed, så de måske bedre kunne finde ud af det, siger Piotr Wozniacki, der blev meget overrasket, da han hørte, at Högstedt ikke var dukket op i Dubai.

Se også: Ny Wozniacki-træner: Sådan vil jeg ændre hende

– Hvis han pludselig ville på ferie, kunne han jo sørge for, at en anden kunne træde ind imens. På den måde endte det i en grotesk situation.

I stedet har han store forventninger til det kommende træner-samarbejde med Michael Mortensen, der mandag lander i Dubai.

Caroline forsøgte, fortæller hun selv, men kemien mellem hende og Thomas Högstedt var der bare ikke. (Foto: AP) Sport og Spil Carolines forklaring: Jeg gav det virkelig en chance

– Han er en meget korrekt person og et meget fornuftigt menneske. Nu skal han og Caroline tale alle detaljer igennem. De skal fortælle hinanden deres tanker om hendes tennis og så blive enige. Og hvis de vil have min hjælp til noget, så er jeg klar til det.

– Den erfaring, de begge har opnået – han med en grand slam og hun med tre trænere bag sig – må de sammen kunne bruge til at finde den rette vej fremad.

Caroline Wozniacki og Thomas Högstedt  virkede som et godt match - men de skulle vise sig at være alt andet end det. (Foto: AP) Meninger Kommentar: Halløj i galehuset

0 kommentarer
Vis kommentarer