Følelsesladet Nadal: Fantastisk at være tilbage

Den tidligere verdensetter har med sin sejr i Indian Wells bevist, at han er tilbage på toppen af herretennis

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Tennisstjernen Rafael Nadal står igen som vinder af en af ATP-tourens helt store turneringer. Og det kommer en smule bag på spanieren, der har været udelukket fra toptennis i syv måneder på grund af en knæskade.

- Det er meget følelsesladet. Der er sket meget over de seneste syv måneder. At være tilbage her og have det her trofæ hos mig er fantastisk, ikke?, siger Nadal efter finalen, som han vandt i tre sæt over argentinske Juan Martin del Potro.

På sin vej til sejren slog han både verdens nummer to, Roger Federer, og nummer seks Tomas Berdych. Del Potro ligger nummer syv.

- At slå tre top-10-spillere, tre meget vigtige spillere og vinde en titel på denne måde er helt utroligt for mig, lyder det fra den 26-årige tidligere verdensetter, der selv er faldet ned til nummer fem på grund af sin lange pause.

Se mere:

Se også: Forrygende Nadal sejrer i Indian Wells

Nadal blev udfordret af del Potro, der i sin semifinale overraskende slog verdensetteren Novak Djokovic. Den hårdtslående argentiner tog første sæt 6-4, hvor Nadal havde svært ved at få sin forhånd til at køre.

- Jeg var i en svær situation. Efter at åbne kampen med 3-0, hvor jeg mener, at jeg spillede fantastisk, havde jeg en stor chance for at nå 4-0 og en god chance for 4-1.

- Jeg missede alle disse muligheder. Jeg mistede min ro, siger han.

Han vandt dog de efterfølgende to sæt 6-3, 6-4 og stod dermed tilbage som vinder af opgøret.

Nadal begyndte at spille igen i sidste måned i mindre turneringer i Latinamerika. Her nåede han inden turen til USA at vinde to turneringer og at opnå en finaleplads.

Han har dog meldt afbud til den næste store ATP-turnering, der spiller spillet i Miami. Nadals læger har beordret, at han får mere ro til at komme sig over sin skade og kun spiller få turneringer frem mod årets anden grand slam, French Open.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere