Wozniacki møder rumæner

Sorana Cirstea er næste modstander for Caroline Wozniacki i Qatar

Sorana Cirstea, som Caroline Wozniacki møder i 2. runde af Qatar Open. (Foto: AP)
Sorana Cirstea, som Caroline Wozniacki møder i 2. runde af Qatar Open. (Foto: AP)

Caroline Wozniacki får hård modstand i 2. runde af Qatar Open.

Danskerens næste modstander er nemlig Sorana Cirstea, og Wozniacki har ikke udelukkende gode oplevelser fra sine kampe mod rumæneren.

22-årige Cirstea har vundet to af de fire indbyrdes opgør. Wozniacki kan dog trøste sig med, at opgørene ligger langt tilbage. Tre kampe fandt sted i 2009, mens Wozniacki vandt det første opgør i 2006 klart.

Cirstea, der er nummer 31 i verden, kom videre til anden runde efter en lidt tøvende start i sin kamp mod wild card-spilleren Ons Jabeur fra Tunesien. Cirstea tabte første sæt 2-6, men kom stærkt igen og vandt de næste to sæt 6-3, 6-0.

2. runde-kampen er endnu ikke programsat, men spilles formentlig onsdag.

Lykkes det Caroline Wozniacki at spille sig frem til tredje runde venter der formentlig særdeles kvalificeret modstand.

Her venter med stor sandsynlighed tyske Angelique Kerber

Caroline Wozniacki var i finalen i Doha i 2011, mens hun i sidste sæson røg i anden runde.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere