Caroline tilbage i top 10 uden kamp

Franske Marion Bartoli må med et nederlag i kvartfinalen i Paris overlade pladsen til Wozniacki næste mandag

Caroline Wozniacki tabte i fjerde runde i Australian Open. (Foto: AP/Aaron Favila)
Caroline Wozniacki tabte i fjerde runde i Australian Open. (Foto: AP/Aaron Favila)

Mens Caroline Wozniacki i denne uge holder kamppause, kan hun glæde sig over, at hun næste mandag igen er tilbage i Top 10.

Et udefra set lidt mærkeligt fænomen, men det skyldes et sammenfald mellem sammensætningen af WTA's pointsystem og det faktum, at turneringer indimellem holder flyttedag i kalenderen.

Således er Open GDF Suez i denne uge blevet afviklet en uge tidligere end terminen sidste år. Dengang var franske Marion Bartoli i finalen, mens hun i år røg ud i kvartfinalen med et nederlag til tyske Mona Barthel.

Læs også:

Se også: Dansker bag Azarenkas Grand Slam-triumf

Dermed mister hun næste mandag så mange point, at danskeren igen overhaler hende og avancerer fra 11. til 10. pladsen.

Caroline Wozniacki har i øvrigt gode muligheder for at øge pointhøsten i næste uge, hvor hun tørner ud i Doha med 2.369.000 dollars i præmiesum. Sidste år tabte hun nemlig allerede i første runde til tjekken Lucie Safarova.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere