Nadal ekspederer Berdych ud af sæsonfinalen

Rafael Nadal vandt også sin tredje kamp ved ATP World Tour Finals i London. Tomas Berdych er færdig

Rafael Nadal er klar til semifinalerne i sæsonfinalen efter sejr i alle tre gruppekampe. (Foto: AP/Alastair Grant)
Rafael Nadal er klar til semifinalerne i sæsonfinalen efter sejr i alle tre gruppekampe. (Foto: AP/Alastair Grant)

Tomas Berdych skulle bruge en sejr over verdensetteren Rafael Nadal i den tredje og afgørende kamp i gruppe A ved ATP World Tour Finals i London.

Men Nadal, som allerede var videre til semifinalerne, var for stærk for Berdych. Spanieren vandt 6-4, 1-6, 6-3.

Se også: Ferrer sendt ud af sæsonefinalen

Efter de første to sæt var tenniskampen stadig helt åben. Berdych virkede til at spille sit bedste tennis, men i det afgørende tredje sæt faldt tjekkens niveau, da afgørelsen nærmede sig.

Berdych kiksede fælt ved stillingen 3-4, da Nadal fik lov at bryde og komme foran med 5-3. Undervejs i partiet lavede Berdych to dobbeltfejl, og det blev dyrt. Nadal servede efterfølgende nemt kampen hjem.

Det er og bliver Berdychs evige problem, at han mod de absolut bedste spillere i verden ofte bliver for nervøs og taber de vigtige point. Nadal vandt 11 af de 13 sidste point i kampen.

Se også: Djokovic er videre til semifinale i London

Sejren til Nadal betød, at Stanislas Wawrinka gik videre til semifinalerne i stedet for Berdych.

Nadal fører nu den indbyrdes statistik mod Berdych med 17-3 i kampe. Og Nadal har vundet de seneste 16 kampe i træk mod tjekken.

Fra gruppe B er Novak Djokovic allerede videre til semifinalen, mens Roger Federer og Juan Martin del Potro kæmper om den anden plads i en direkte duel lørdag eftermiddag.

Sport og Spil Kongens fald Kongens fald

1 af 2 Tomas Berdych er ude af sæsonfinalen, mens Stanislas Wawrinka følger med Rafel Nadal til semifinalerne fra den ene gruppe. (Foto: AP/Alastair Grant)
2 af 2 Rafael Nadal er klar til semifinalerne i sæsonfinalen efter sejr i alle tre gruppekampe. (Foto: AP/Alastair Grant)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere