Presset Wozniacki vandt i Mexico

Danskeren er videre til anden runde i WTA-turneringen i Monterrey. Kampen blev afgjort i tiebreak

Wozniacki vandt i nat (Arkivfoto: AP)
Wozniacki vandt i nat (Arkivfoto: AP)

Caroline Wozniacki er klar til anden runde ved WTA-turneringen Monterrey Open i Mexico. I første runde slog hun amerikaneren Coco Vandeweghe i to sæt 6-3, 7-6.

Vandeweghe ligger nummer 82 i verden mod Wozniackis 14.-plads, men det lykkes hende alligevel at få presset danskeren. Hun tilkæmpede sig således fire breakbolde i første sæt, men evnede dog ikke at udnytte nogen af dem.

Danskeren sikrede sig et enkelt servegennembrud ud af to mulige, og det var nok til at vinde sættet 6-3.

Se også: Tennis-chok: Ukendt slovak gjorde det umulige



Se også: Sportens bedste aprilsnarre: Bendtner til Barca

I andet sæt brød de to spillere hinanden tidligt i sættet, men fulgtes derefter ad, så kampen måtte afgøres i tiebreak. Det vandt Wozniacki 7-4.

Det var 23-årige Wozniackis første opgør mod den et år yngre amerikaner. I anden runde venter franske Kristina Mladenovic, der ligger nummer 90 i verden.

Den tidligere verdensetter fik i denne uge oprejsning på verdensranglisten. Hun var dalet ned som nummer 18 efter skuffende resultater gennem en længere periode. Men efter indsatsen i Miami, hvor det blev til en plads i kvartfinalen, kravlede hun op som nummer 14.

0 kommentarer
Vis kommentarer