TV: Caroline sendt ud af Madrid Open

Roberta Vinci var en tand for stærk for Caroline Wozniacki Madrid Masters

Årets første grusturnering endte i 2. runde for Wozniacki. (Foto: AP)
Årets første grusturnering endte i 2. runde for Wozniacki. (Foto: AP)

To kampe nåede Caroline Wozniacki i WTA-turneringen Mutua Madrid Open.

Onsdag eftermiddag tabte Danmarks bedste kvindelige tennisspiller 6-3, 6-3 til Roberta Vinci fra Italien.

En af årsagerne til nederlaget kan være et dårligt knæ, som Wozniacki fik tilset allerede tidligt i kampen.

Hun virkede omvendt ikke hæmmet af det dårlige håndled, der fik hende til at melde fra sidste uges WTA-turnering i Stuttgart.

Skal man finde en smule trøst i resultatet i den spanske hovedstad, så er det, at hun fik en kamp mere end sidste år, hvor hun tabte i 1. runde.

Stort set hele verdenseliten er samlet i Madrid, hvor Serena Williams er topseedet foran Li Na, Agnieszka Radwanska og Maria Sharapova.

0 kommentarer
Vis kommentarer