Eks-tennisstjerne skal giftes med 72-årig milliardær

Den tidligere verdensetter Monica Seles skal giftes med en 72-årig amerikansk milliardær

Hun var verdens bedste kvindelige tennisspiller i starten af 1990’erne, men blev så stukket ned med en kniv i Hamburg april 1993, hvor en fan løb på banen. Nu er den serbisk-fødte tennisspiller Monica Seles i en alder af 40 år igen kommet i mediernes søgelys.

Den 40-årige tidligere tennisspiller skal giftes med sin 72-årige amerikanske partner Thomas Golisano, der er milliardær og tidligere ejer af NHL-holdet Buffalo Sabres. Forretningsmanden annoncerede sin forlovelse med Seles under sit besøg på en skole i New York i sidste uge. Det skriver den lokale avis Rochester Democrat and Chronicle onsdag.

Seles og Golisano har datet siden 2009 og bor sammen i Florida. Golisano har grundlagt sin formue ved at starte lønudbetalingsfirmaet Paychex. Han er aktiv i sportsmiljøet i USA, hvor han senest er kommet med et bud, hvor han vil overtage NFL-holdet Buffalo Bills efter den afdøde ejer.

Se også: Anklage: Tidligere tennis-stjerne voldtog helt unge piger



Se også: Caroline i seednings-fare efter nyt fald på ranglisten

Golisano har tidligere også budt på baseball-holdet LA Dodgers, men her blev han overgået af en gruppe med blandt andre den tidligere NBA-stjerne Magic Johnson på holdet.

Tidligere har han været gift tre gange og har også forsøgt sig i politik, hvor han dog i såvel 1994, 1998 og 2002 mislykkedes med at blive guvernør i New York.

Seles vandt i sin karriere ni Grand Slam-titler, og blev i 1990 den yngste French Open-vinden nogensinde i en alder af 16 år. Hun toppede verdensranglisten i såvel 1991 som 1992, men var derefter ude af sporten i to år som følge af knivoverfaldet.

Seles har formentlig ikke taget sin 72-årige partner kun for pengene. I sin karriere tjente hun omkring 82 millioner danske kroner i præmiepenge, og dertil kommer diverse sponsoraftaler og andet godt. Serberen spillede sin sidste professionelle kamp i 2003, men stoppede ikke officielt før 2008.

0 kommentarer
Vis kommentarer