Bytur og kondomautomat kostede Wozniacki-modstander

Wimbledon: Der er to verdener - rent økonomisk - til forskel når engelske Naomi Broady og Caroline mødes i anden runde

– Av, au pair!

Caroline Wozniacki har udsigt til et møde med et kæmpe paradoks, når hun senere i dag træder op til anden runde i Wimbledon mod engelske Naomi Broady.

Mens danskeren kan tage flyveren hjem til skattelyet i Monte Carlo, når hendes sidste bold er dømt out i årets udgave af verdens mest prestigefyldte tennisturnering, så er det anderledes og mere blodig alvor for 24-årige Naomi Broady.

Manchester-tøsen sad for et år siden og kiggede gennem foldere om mulighederne for at være au pair i Paris, fordi hun ikke længere havde råd til at finansiere sin tennis-drømme.

– Vinder jeg ikke, så har jeg ingen penge. I den henseende har det seneste år gjort en kæmpe forskel. Det viser bare, at det betaler sig at kæmpe for det, for det er ikke til at vide, hvornår lykken vender, sagde Naomi Broady efter sin sejr i første runde over Timea Babos, der sikrede Broady en check på mindst 400.000 kr., selv hvis Caroline Wozniacki skulle vinde i dag.







Kondomautomat
Naomi Broady fik skåret al støtte fra det engelske forbund for syv år siden. Dengang 17-årige Naomi postede på et website et foto af sig selv taget under en bytur. Den udfordrende Naomi Broady stod på fotoet og gned sig op af det, der viste sig at være en kondomautomat.

Og den hårdt opspændte Naomi Broady havde åbenbart spændt strengene lidt for hårdt lige i den situation.

Lad det være en advarsel til Caroline Wozniacki om ikke at få gummiarm. Bedømt på gårsdagens kliniske udradering af Shahar Peer, så sker det ikke. Danskeren lukkede kampen mod israeleren med fire rappe hængepartier, så sejren endte komfortabelt 6-3, 6-0!

0 kommentarer
Vis kommentarer