Æv, Caroline: Serena tævede italiener

Den 11.-seedede Flavia Pennetta kunne intet stille op mod den forsvarende mester i kvartfinalen

Serena Williams er sikkert i semifinalen (Foto: AP)
Serena Williams er sikkert i semifinalen (Foto: AP)

Den topseedede Serena Williams er i semifinalen ved US Open efter en sikker sejr på 6-3, 6-2 over Italiens Flavia Pennetta i nattens kvartfinale.

Dermed var der ingen hjælp at hente for Caroline Wozniacki, der står til at møde den bomstærke amerikaner i finalen, hvis de to vinder deres semifinaler.

Williams har vundet US Open de seneste to år og kan med endnu en titel rette op på en række dårlige præstationer i denne sæsons øvrige grand slam-turneringer. Hverken i Australian Open, French Open eller Wimbledon kom den hårdtslående newyorker til tops i år.

Italienske Flavia Pennetta vandt kampens første tre partier, men fik derefter amerikanske klø (Foto: AP)
Italienske Flavia Pennetta vandt kampens første tre partier, men fik derefter amerikanske klø (Foto: AP)

Se også: Tennisekspert: Perfekt modstander for Wozniacki

Se også: Sådan hylder de hende: Verden vild med Wozniacki

I semifinalen skal Serena Williams op mod den 17.-seedede Ekaterina Makarova. Den 26-årige russer vandt 6-4, 6-2 over sidste års tabende finalist, hviderusseren Victoria Azarenka. Hverken Makarova eller Williams har endnu tabt et sæt i turneringen.

I den anden semifinale møder Caroline Wozniacki fredag nat dansk tid kineseren Peng Shuai.

Caroline Wozniacki og Serena Williams er gode veninder uden for banen og har den seneste tid stødt ind i hinanden flere gang på banen. Desværre altid med negativt udfald for danskerens vedkommende. I den samlede statistik fører amerikaneren 8-1.

Se også: Wozniacki-gyser blev for meget for Serena

0 kommentarer
Vis kommentarer