Caroline rykker i top 10 og mod sæsonfinale

Selv med et nederlag i finalen avancerer Wozniacki til en niendeplads, og med en sejr er hun nummer syv. Nærmer sig WTA-finalen i Singapore

(Foto: Charles Krupa/AP)
(Foto: Charles Krupa/AP)

NEW YORK (Ekstra Bladet): I foråret var hun helt nede at vende på en 18. plads på verdensranglisten, og hun har længe været langt fra en plads i WTA’s store sæsonfinale i Singapore i oktober.

Nu stormer Caroline Wozniacki frem på begge ranglister.

Ifølge WTA er den nuværende nummer 11 tilbage i top 10 på mandag. Spørgsmålet er bare, om hun med et finalenederlag til Serena Williams vil indtage pladsen som nummer ni, eller om hun med en sejr rykker op som nummer 7.

Caroline Wozniacki havde i perioder svært med varmen på Arthur Ashe Stadium, men vandt med cifrene 7-6 (7-1) og 4-3., da Peng Shuai måtte opgive. Foto: AP Sport og Spil Tillykke til en genfødt topspiller

Også i forhold til sæsonfinalen giver danskerens flotte US Open bonus. En sejr vil katapultere hende helt op på en femteplads, mens et nederlag vil gøre hende til en foreløbig nummer ni.

De otte bedste starter i Singapore, mens de to næste er reserver.

Se også: Serena og Caroline: Den finale havde vi da aftalt

0 kommentarer
Vis kommentarer