Amerikansk ekspert: Sådan vinder Caroline

-Jeg tror, Wozniacki har en chance. Helt sikkert. Nøglen vil være at være aggressiv og holde presset, mener Ben Rothenberg fra New York Times

Caroline Wozniacki er i sin karrieres anden Grand Slam-finale. (Foto: AP)
Caroline Wozniacki er i sin karrieres anden Grand Slam-finale. (Foto: AP)

NEW YORK (Ekstra Bladet): Med mange års indgående kendskab til WTA-touren og spilleren, der suverænt topper ranglisten, ligger det naturligt for Ben Rothenberg at tildele Serena Williams favoritværdigheden i søndagens finale.

- Caroline jagter sin første grand slam og er meget sulten, så jeg tror, det bliver rigtig tæt. Men jeg hælder til Serena i to lange sæt, siger han til Ekstra Bladet.

- Deres seneste to kampe har været ret tætte efter nogle store sejre til Williams. De to kampe må give Caroline meget tro på det, ovenpå de store nederlag til Serena.

Caroline Wozniacki havde i perioder svært med varmen på Arthur Ashe Stadium, men vandt med cifrene 7-6 (7-1) og 4-3., da Peng Shuai måtte opgive. Foto: AP Sport og Spil Tillykke til en genfødt topspiller

- Wozniackis tålmodighed frustrerer hende, for hun vil gerne afvikle pointene hurtigt. Caroline kan få hende til at spille med på sit spil, hvilket ikke mange kan. Hun kan presse hende mere end de fleste.

- Men kan hun også slå hende?

- Jeg tror, hun har en chance. Helt sikkert. Nøglen vil være at være aggressiv og holde presset. Du kan ikke slå Serena fra defensiven og satse på, at hun fejler. Sådan slår du ikke Serena. Hun må skubbe hende baglæns.

Se også: Carolines modstander: Jeg ville stoppe på banen

- På den måde har Victoria Azarenka gjort det ret godt i de seneste finaler. Måske skulle Caroline kigge lidt på dem, foreslår han.

0 kommentarer
Vis kommentarer