Legende på knæ for Caroline: Hun er fantastisk

Billie Jean King har Serena Williams som klar favorit i aftenens finale - men er oven ud begejstret for Caroline Wozniacki

Det er et par potente legender, Serena Williams, tangerer, hvis hun besejrer Caroline Wozniacki i aftenens US Open-finale.

Det vil i så fald være 18. Grand Slam-triumf for amerikaneren, hvilket er det samme som Chris Evert og Martina Navratilova. Og derfra er der 'kun' fire sejre op til selveste Steffi Graf på 22.

Williams er favorit i aftenens kamp og kan nå Grafs imponerende 22 titler. Det mener én af de personer, der lyttes til i amerikansk tennis, Billie Jean King.

Hun er selv indehaver af 12 Grand Slam-titler - heraf seks fra Wimbledon.

- Jeg tror, siger hun til Daily Mail, Serena vinder mere end 18 - og 22, det kan jeg forestille mig, hun gør. Det er op til hende, om hun er parat til at betale prisen. Jeg spillede, til jeg var 40. Hun er en fænomenal atlet og vinder mange point på sin serv, siger King, der dog lige så gerne vil tale om aftenens modstander, der er dansk.

Slyngveninderne er også hoppet på selfie-bølgen. (Privatfoto) Sport og Spil Tennisveninderne om hinanden

- Det er meget sigende efter bruddet med Rory McIlroy, hvad hun har bedrevet. At skulle løbe (New York) maraton og så gøre det i velgørenhedens tegn...det viser hvor stærk hun i virkeligheden er.

- De (Wozniacki og Williams, red.) har begge gjort det flot i deres karrierer, men jeg synes, Caroline er en af de største mennesker, hun er meget respektfuld, og jeg tager hatten af for den måde, hun har håndteret alting på, siger Billie Jean King.

Sport og Spil Alt om tennisbraget

Hvorvidt det bliver til dansk triumf i aftenens finale er dog en anden snak.

- Serena bør vinde, hvis hun spiller godt. Den helt store forskel er serven, selvom Caroline gør det stadig bedre og bedre. Generelt er det netop serven, der er den største svaghed i kvindetennis i dag.

Se også: Caroline: Jeg vil være lidt nervøs

- Caroline skal i finalen søge op til nettet, når hun kan. Hun har en virkelig god defensiv, så den skal holdes, og så skal hun holde sin serv, lyder parolen fra legenden.

I øvrigt er det meget sigende for mangfoldigheden i toppen af international kvindetennis, at der med deltagelsen af Wozniacki og Williams i aftenens finale vil have været otte forskellige spillere i årets fire Grand Slam-finaler. Det er kun sket én gang før i The Open Era (siden 1968) - i 1977.

0 kommentarer
Vis kommentarer