Danskerne tror på Wozniacki-triumf

Danske Spil har modtaget rigtig mange spil på sejr til Caroline Wozniacki i US Open-finalen

Bookmakerne mærker danskernes tro på Wozniacki inden US Open-finalen mod Serena Williams. (Foto: AP/Julio Cortez)
Bookmakerne mærker danskernes tro på Wozniacki inden US Open-finalen mod Serena Williams. (Foto: AP/Julio Cortez)

Mens bookmakerne forventer sejr til Serena Williams over Caroline Wozniacki i US Open-finalen søndag aften, så har danskerne en anden opfattelse.

Hele 88 procent af Oddset-spillerne har satset på, at den danske tennisspiller besejrer verdensetteren fra USA i finalen i New York, skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Sport og Spil Alt om tennisbraget

Medvirkende til den massive satsning på Caroline Wozniacki kan være, at Oddset-spillerne øjner både muligheden for dansk sejr, men også en stor gevinst.

Se også: Legende på knæ for Caroline: Hun er fantastisk

En sejr til 24-årige Caroline Wozniacki udløser odds 4,60.

Til sammenligning er der blot odds 1,20 på sejr til 32-årige Serena Williams, der har vundet 17 grand slam-titler i damesingle.



Caroline Wozniacki har endnu ikke vundet en grand slam-titel.

Finalen på Arthur Ashe Stadium begynder klokken 22.30 dansk tid.

0 kommentarer
Vis kommentarer