Serena hylder Wozniacki: Hun gør mig til et bedre menneske

Serena Williams sparer ikke på de rødhvide roser til Wozniacki, inden de to mødes i US Open-finalen

Serena Williams har været en stor støtte for Caroline Wozniacki, efter hende og ekskæresten, golfstjernen Rory McIlroy, gik fra hinanden. (Foto: AP/Paul Chiasson)
Serena Williams har været en stor støtte for Caroline Wozniacki, efter hende og ekskæresten, golfstjernen Rory McIlroy, gik fra hinanden. (Foto: AP/Paul Chiasson)

Vi ved efterhånden godt, at Caroline Wozniacki og Serena Williams er slyngveninder på niveau med Donna og Kelly fra Beverly Hills.

Og det kan selv et nederlag til den ene af de to, i aftenens US Open-finale, ikke ændre på.

I dagens New York Times har Serena Williams så været ude at rose Wozniacki helt op til toppen af Empire State Building i New York, hvor finalen spilles.

Se også: Legende på knæ for Caroline: Hun er fantastisk

Williams var en stor støtte for danskeren, da hun og Rory McIlroy gik fra hinanden i maj måned, efter nordireren pludselig fortrød sit frieri. Amerikaneren har lært flere sider af Wozniacki at kende.

- Til i dag har hun ikke sagt noget grimt om sin eks. Det finder jeg bemærkelsesværdigt. Og det fortæller historien om hende. Hun har faktisk aldrig noget grimt at sige om nogen, og det har gjort mig til et bedre menneske, siger Williams til New York Times og fortsætter sin ros af Caroline:

- Man vil gerne omgive sig selv med positive mennesker, som evner at glæde sig på andres vegne.

Se også: Gør Rory grin med Wozniacki her?

Kort efter Wozniacki og McIlroys brud var Williams straks klar med opbakkende ord til sin ketsjerveninde.

- Jeg ringede til Caroline, og vi talte længe. Jeg sagde: 'Okay, lad os finde ud af det. For det er ikke verdens ende. Du er kun 23 år. Det vil løse sig', siger Williams.

Slyngveninderne er også hoppet på selfie-bølgen. (Privatfoto) Sport og Spil Tennisveninderne om hinanden

I samme udgave af New York Times fortæller Wozniacki, hvordan Serenas ord hjalp hende i en meget hård tid.

- Hun fortalte mig bare sandheden. At det ville blive hårdt, men at du, når du kommer ud på den anden side, vil være et stærkere menneske. Det kunne jeg ikke se på det tidspunkt. Men nu føler jeg mig stærk, og jeg kender mig selv meget bedre, siger Wozniacki.

De to veninder - og tennisfjender - mødes klokken 22.30 i US Open-finalen på Arthur Ashe Stadium.

0 kommentarer
Vis kommentarer