Tilfreds formand: Wozniacki når finalen igen

Dansk Tennis Forbund fremhæver Caroline Wozniacki som en glimrende ambassadør for dansk idræt

Caroline Wozniacki var chanceløs mod Serena Williams søndag aften. (Foto: AP)
Caroline Wozniacki var chanceløs mod Serena Williams søndag aften. (Foto: AP)

Caroline Wozniacki ligner langt fra en tennisspiller, der har spillet sin sidste grand slam-finale.

Det mener formanden for Dansk Tennis Forbund (DTF), som er fortrøstningsfuld trods søndagens klare nederlag til Serena Williams i finalen i US Open.

- Med udgangspunkt i det spil og den fight, vi har været vidner til i de forløbne to uger, er det svært at tro, at Caroline Wozniacki ikke får chancen i en grand slam-finale igen. Vi krydser fingre - Caroline fortjener at komme helt til tops i en af de allerstørste turneringer, siger DTF-formand Henrik Klitvad i en meddelelse.

Se også: Piotr: Serena er i sin egen liga

Se også: Ærlig Caroline: Hun var bare bedre

Det var anden gang i karrieren, at 24-årige Wozniacki stod i en grand slam-finale. Sidst var også i US Open i 2009, hvor belgieren Kim Clijsters forhindrede hende i at snuppe sin første store titel.

Tennisforbundet fremhæver tennisstjernen som et glimrende forbillede for andre:

Se også: Eksperter i ekstase: Serena urørlig mod Caroline

- Caroline Wozniacki er en enestående ambassadør for dansk idræt i almindelighed og dansk tennis i særdeleshed. Caroline er et forbillede med format, og hendes ærgerrighed samt familiens opbakning giver altså resultater. På egne samt Dansk Tennis Forbunds vegne skal der lyde et tillykke med andenpladsen ved US Open, fortæller DTF-formand, Henrik Klitvad.

0 kommentarer
Vis kommentarer