Piotr: Serena er i sin egen liga

- Når en modstander slår så hårdt og med så meget spin, er det utopi at stille noget op, sagde Wozniacki senior, som overvejer at droppe næste turnering

Piotr Wozniacki er tilfreds med sin datters samlede præstation og overvejer, om hun skal holde fri for næste turnering (Polfoto)
Piotr Wozniacki er tilfreds med sin datters samlede præstation og overvejer, om hun skal holde fri for næste turnering (Polfoto)

NEW YORK (Ekstra Bladet): Han plejer at fordufte på et øjeblik, når Caroline har tabt i en grand slam, men denne gang stillede Piotr Wozniacki sig til rådighed for både dansk og international presse.

For finalens forløb gav ligesom sig selv, og er var vel også et behov for at anerkende både datterens samlede præstation og suveræne Serena Williams’ i finalen.

- Hun er i sin egen liga. Der er hende og alle de andre. Selvfølgelig kan hun blive nervøs nogle gange, men de ting hun har vist i dag i finalen er uden for diskussion.

Se også: Ærlig Caroline: Hun var bare bedre

- Caroline kan ikke gøre noget. Det er utopi. Når en modstander slår så hårdt og med så meget spin, er det umuligt for Caroline at ramme bolden bedre, for hun har ikke så meget power som hende. Hun spiller så tungt, og med de server er det meget svært, analyserede han.

- Det er ikke umuligt at slå hende en dag, men når hun spiller på den måde på hardcourt, så er hun meget svært at slå.

Han erkendte, at amerikanerens hvinende returneringer havde stresset Carolines serv i første sæt, mens hun hævede serve-niveauet i det andet. Og generelt er Piotr Wozniacki meget tilfreds med årets sidste grand slam.

- Caroline har bevist, at hun kan blande sig mellem de bedste i verden. Vi skal fortsætte ad denne vej.

Se også: Caroline totalt chanceløs i finalen

- Hun har genvundet den respekt hos de andre, som hun fortjener. De har set, at hun kan andet end at løbe.

- Caroline er tilbage i Top 10. Nu skal hun bevise, at hun hører til der, sagde han og bebudede en mulig timeout i forhold til næste turnering i Japan.

- Vi skal tænke lidt over, om vi skal spille i Japan eller ej. Hun har spillet mange kampe på det seneste, så vi skal passe på ikke at begå fejl med planlægningen.

Efter Japan følger to turneringer i Kina og eventuelt sæsonfinalen i Singapore.

0 kommentarer
Vis kommentarer