Wozniacki fejrede nederlaget: På druk med Serena og popstjerne

Både modeller og popstjerner dukkede op, da Serena fik givet drinks efter finalen mod Wozniacki

Det er en anelse kvalmt, når folk kækt udbryder 'tab og vind med samme sind'.

Alligevel er det imponerende, hvordan Caroline Wozniacki tilsyneladende er i stand til at håndtere et klart nederlag i selveste US Open-finalen søndag aften.

Få sekunder efter sidste bold var dømt ude, så Serena Williams kunne falde til jorden i jubel, stod danskeren og smilede til sin modstander, overdame og veninde.

Og det brede smil blev hængende på Wozniackis ansigt aftenen igennem i New York. Dels på Billie Jean King National Tennis Center, dels i nattelivet, hvor Williams angiveligt fik lov at give de drinks, Caroline i sin tale efter finalen krævede af sin ven.

Se også: Eksperter i ekstase: Serena urørlig mod Caroline Se også: Caroline totalt chanceløs i finalen

Se også: Eksperter i ekstase: Serena urørlig mod Caroline

Her både tweetede og instagrammede Wozniacki om hygge med Serena.

'Out and about NYC with @serenawilliams !! #selfie,' skrev danskeren på Instagram omkring klokken seks mandag morgen - dansk tid forstås.

En lille times tid senere var den så gal igen, og her havde pigerne fået selskab af Joe Jonas, der er bedre kendt som en tredjedel af bandet Jonas Brothers.

Også Serena havde gang i kameraet, da Joe Jonas dukkede op - sammen med modellen Gigi Hadid. Med en solid flash i baggrunden.

Og de blev også foreviget med Serenas personlige assistent, Val Vogt.

Serena Williams vandt overbevisende 6-3, 6-3 over sin danske modstander. Det var amerikanerens 18. Grand Slam, mens det var anden gang Caroline Wozniacki stod som tabende finalist i en Grand Slam-finale.

0 kommentarer
Vis kommentarer