Officielt: Karrierestop sender Caroline mod sæsonfinale

Li Na indstiller som ventet karrieren, og det betyder, at Caroline Wozniacki har udsigt til at komme med i sæsonfinalen i Singapore

Caroline Wozniacki er rykker op som nummer otte i verden grundet Li Nas karirierestop. (Foto: AP)
Caroline Wozniacki er rykker op som nummer otte i verden grundet Li Nas karirierestop. (Foto: AP)

Den kinesiske tennisstjerne Li Na indstiller karrieren, oplyser hun i en meddelelse fredag.

32-årige Li Na blev Asiens første vinder af en grand slam-titel, da hun triumferede i French Open i 2011. For øvrigt med danskeren Michael Mortensen som træner.

På grund af en knæskade har dette års vinder af Australian Open ikke spillet siden juli.

Se også: TV: Ketcher-kasteri da Wozniacki vandt drama

Allerede torsdag fortalte den kinesiske tv-station CCTV-5, at landets største tennisstjerne var på nippet til at lægge ketsjeren på hylden. Og det bekræfter hovedpersonen nu selv via det sociale medie Weibo.

- Som professionel tennisspiller er det den bedste beslutning for mig at forlade banen, skriver hun.

Li Na begrunder beslutningen med knæskader, "som i lang tid har forhindret mig i at spille som tidligere". Hun ventes søndag at holde et pressemøde i Beijing.

Se også: Kinesisk karrierestop løfter Wozniacki

Li Nas beslutning vil gavne Caroline Wozniacki. Li Na er på sjettepladsen på både verdensranglisten og den såkaldte "Road to Singapore"-liste.

Med konkurrentens karrierestop rykker Caroline Wozniacki op fra sin niendeplads på begge ranglister. Dermed vil hun lige akkurat komme inden for top-otte på "Road to Singapore", som afgør, hvem der skal spille WTA-sæsonfinalen i Singapore midt i oktober.

Li Na er blandt det moderne Kinas største sportsstjerner. Hun blev professionel i 1999 og har ud over sine to grand slam-titler tre gange været i kvartfinalen i Wimbledon og en enkelt gang i semifinalen i US Open.

Hun har vundet ni WTA-titler i single og lå på et tidspunkt nummer to på verdensranglisten. Li Nas karriereindtjening er på omkring 100 millioner kroner.

0 kommentarer
Vis kommentarer