TV: Her udgår Serena - vejen banet for Wozniacki

Serena Williams måtte trække sig, selvom hun var foran i Kina

Serena Williams faldt om af glæde, da hun slog Caroline Wozniacki i US Open-finalen forrige uge. I dag udgik hun med sygdom (Foto: AP)
Serena Williams faldt om af glæde, da hun slog Caroline Wozniacki i US Open-finalen forrige uge. I dag udgik hun med sygdom (Foto: AP)

Mens Caroline Wozniacki tidligere på dagen spillede sig videre til 3. runde i den kinesiske WTA-turnering i Wuhan, så lykkedes det ikke for veninden og verdensetteren Serena Williams.

Caroline Wozniacki vandt 7-6 i 3. sæt mod Carla Suárez Navarro i Kina (Foto: AP) Tennis Drama: Wozniacki vandt tæt brag mod spanier

Williams kom ganske vist foran i sin kamp mod franske Alize Conet, men ved stillingen 6-5 til Williams, der måtte amerikaneren trække sig.

Serena Williams måtte sætte sig i sin stol, hvor hun fik målt blodtryk og fik taget temperatur, og efterfølgende var hun ikke i stand til at spille videre og måtte humpe ud af turneringen.

Se herunder, hvordan Serena Williams må udgå

Allerede ved stillingen 5-4 bad Williams om hjælp fra sin træner, og det blev altså kun til yderligere to partier.

Gala Leon skal være ny kaptajn for det spanske Davis Cup-hold, og det er ikke populært i Rafael Nadals omklædningsrum (Foto: AP) Tennis Kvinde skaber problemer i Nadals omklædningsrum

Cornet har udviklet sig til lidt af en ond ånd for Serena Williams. Williams har i år endnu ikke besejret franskmanden, der til gengæld blev den første spiller til at slå Serena Williams tre gange i samme år siden Justine Henin i 2007.

Serena Williams har ved to lejligheder dette efterår ageret stopklods for Caroline Wozniacki, og de to stod til at mødes i semifinalen i den kinesiske turnering.

Det er ikke første gang i år, at Serena Williams må opgive at fuldføre en kamp. Ved årets Wimbledon blev hun stærkt utilpas i en doublekamp med søsteren Venus Williams.

0 kommentarer
Vis kommentarer