Annonce:
Annonce:

Tennis-ikon: Rory-brud sender Caroline til tops

IMPONERET: - Jeg opmuntrer hende til at fortsætte sin nye stil, for så ender hun i top tre og er blandt favoritterne til grand slams, mener Chris Evert, der vandt 18 af slagsen

Hun spiller afgjort meget bedre, end da hun var nummer et. Jeg synes, hun er meget slank og defineret i kroppen Sådan et forhold går ud over din træning, når du hele tiden skal rejse efter at se hinanden (Foto: AP)
Hun spiller afgjort meget bedre, end da hun var nummer et. Jeg synes, hun er meget slank og defineret i kroppen Sådan et forhold går ud over din træning, når du hele tiden skal rejse efter at se hinanden (Foto: AP)
Annonce:
Følg Tennis

SINGAPORE (Ekstra Bladet): I 70' erne var hun den ene halvdel af verdens højest profilerede sports-par, da tennisstjernen Jimmy Connors forlovede sig med hende.

Brylluppet var planlagt - pudsigt nok også til 8. november - da han på kolde fødder løb sin vej.

Så Chris Evert har en vis forudsætning for at vurdere omstændighederne omkring og betydningen af Caroline Wozniackis brud med Rory McIlroy i maj.

- Hendes forvandling startede jo, da det skete med hende og Rory. Derfra begyndte de begge at spille bedre, da de kunne dedikere sig 100 procent til deres sport igen.

Caroline Wozniacki i aktion under WTA-finalen i Singapore (Foto: AP)
Caroline Wozniacki i aktion under WTA-finalen i Singapore (Foto: AP)
 

Du var i samme situation?

- Ja, og det er svært. Man er meget eksponeret, når det går i stykker. Og sådan et forhold går ud over din træning, når du hele tiden skal rejse efter at se hinanden, siger den 18-dobbelte grand slam-vinder i single til Ekstra Bladet.

Annonce:

Hun har gennem mange år været en erklæret fan af Caroline Wozniacki, men hun har længe følt - og luftet - en stigende irritation over, at danskeren ikke udviklede sit spil.

- Da hun var nummer et, spillede hun det samme spil hele tiden. Hun lavede ikke den mindste forandring. Af en eller anden grund er det først sket her i sommer. Men alt er nu forandret.

Chris Evert (Foto: AP)
Chris Evert (Foto: AP)
 

- Hun anstrenger sig virkelig for at tage nogle flere chancer og lave nogle ændringer i sit spil. Hun slår lidt fladere med forhånden, hun positionerer sig længere fremme på banen, kommer mere frem til nettet og har forbedret sin serv.

- Og hun skal blive ved med at forbedre serven. Hvis hun skal slå Serena, skal den blive mere stabil. Hun skal i første omgang glemme at bryde hende og koncentrere sig om selv at holde serv.

Se Serena Williams smadre sin ketcher i ren frustration

Hvilken udgave af Caroline så du i semifinalen i Singapore i forhold til finalen ved US Open?

Annonce:

- Caroline gik efter en god start denne gang ved at være aggressiv med det samme og prøve at diktere. I New York kom hun ikke ud på samme måde - måske på grund af selve begivenheden.

- Men hun har spillet godt hele ugen, så hun havde nok også noget mere selvtillid. Hun var uheldig på nogle tidspunkter, men kampen bliver reelt afgjort af Serenas serv.

Hvordan undgår hun at blive ramt af begivenheden, hvis hun igen står i en grand slamfinale?

- Den nye, mere aggressive stil er stadig ny for hende, og under pres kan du se, at hun ikke har spillet sådan i årevis. Det er stadig en ny ting for hende, og det kan være let nok i en mindre turnering, men i en grand slam-finale under stort pres er det meget hårdere at holde fast i den.

- Derfor er hun nødt til at holde fast i den stil i alle sine kampe, så hun bliver fortrolig med den. Det kan vare et halvt år, før den sidder der.

Se Wozniacki lave en McEnroe under WTA-finalen herunder: Raser over skandaløs kendelse

Hvordan ser du på Carolines 2015?

- Yeah, jeg tror, hun ender i top tre, smiler Chris Evert.

Annonce:

- Og hun er afgjort blandt favoritterne til at vinde en grand slam. Sammen med Simona Halep, Eugenie Bouchard og måske Ana Ivanovic trænger hun sig på, hvis hun kan holde niveauet.

- I øvrigt kan jeg ikke forstå, hvorfor hun ikke gør det bedre i French Open. Jeg synes jo, at grus bør ligge fint til hende.

Du har talt en del med hende gennem årene?

- Ja, og vi var til fest sammen lørdag aften. Hun tog det nederlag pænt. Hun ved, at hun skal blive ved at arbejde hårdt. Efter det der maraton, ha ha.

Jimmi Connors sammen med sin dengang forlovede Chris Evert (Foto: AP)
Jimmi Connors sammen med sin dengang forlovede Chris Evert (Foto: AP)
 

Er du bekymret over, at hun deltager?

- Nej, jeg synes, det er okay. Jeg er ikke bange for at hun bliver skadet. Hun er i så fin form.

- Jeg siger bare til hende, at jeg elsker, at hun nu spiller mere aggressivt. Og så siger jeg: ' Bliv ved med at øve den serv - måske skal du endda flade den lidt ud. Få en lille smule mere variation i den. Bare bliv ved, tank selvtillid'.

- Hun spiller afgjort meget bedre, end da hun var nummer et. Jeg synes, hun er meget slank og defineret i kroppen. Hendes ben er meget stærke.

Annonce:

- Og så har hun den der entusiasme efter at forbedre sig nu. Det ser ud til, at hun er et rigtigt godt sted nu. Det er dejligt at se for os, der altid godt har kunnet lide hende.

Se højdepunkter fra Carolines kampe mod Serena Williams og Maria Sharapova herunder

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: