Annonce:
Annonce:

Caroline tog hævn over Serena på pressemøde

Efter nederlaget til Serena Willams forleden tog Caroline onsdag aften hævn over tennisveninden på et pressemøde i New York

(Foto: Thea Pedersen)
(Foto: Thea Pedersen)
Annonce:
Følg Tennis

JACOB K. JAVITS CONVENTION CENTER, NEW YORK, USA (Ekstra Bladet): Det kan godt være, at Caroline Wozniacki tabte i WTA-turneringen mod Serena Williams i weekenden, men onsdag aften dansk tid tog Caroline en sød hævn over sin tennisveninde.

For knap har den 24-årige Wozniacki lagt tennisketcheren fra sig, før den næste kamparena skal indtages. På søndag bliver det en 42,195 km. lang strækning gennem New Yorks gader, når hun skal løbe sit første maratonløb. Sit allerførste officielle løb i det hele taget.

Og det var under et pressemøde på Manhattan, at Caroline Wozniacki så muligheden for at få hævn over Williams' 2-6, 6-3, 7-6-sejr i Singapore: 

Annonce:

Siden juli har hun nemlig ikke kun trænet til løbet men desuden indsamlet penge til organisationen New York Road Runners Team for Kids for at støtte børn i USA til et mere aktivt og sundere liv.

Host så op Serena
Indtil videre har hun indsamlet – bl.a. støttet af den skotske tenniskollega Andy Murray – over 50.000 $ (ca. 300.000 kr.).

- Der er flere spillere, der har doneret. Serena, du mangler stadig!, kom det så højlydt fra Woznicaki til pressemødet, mens hun grinede.

For angiveligt har Serena Williams lovet at støtte Carolines velgørenhedsløb men endnu ikke fået indbetalt på kontoen.

- Hun spurgte om adressen forleden dag,  så jeg tror, hun betaler i de nærmeste dage. Nu har jeg i hvert fald bragt hende i fedtefadet, så nu har hun ikke noget valg, gnæggede den 24-årige tennisstjerne. 

Selvom hun har over 42 km. ventende forude på søndag, har hun dog indtil videre kun trænet halvdelen.

Annonce:

Sov længe - skippede løbetur
- Det længste jeg har løbet er halvdelen. Jeg ved godt, at man normalt bør have løbet mere, og det er hårdt arbejde, men jeg har ikke nået at komme op på de helt lange ture, så jeg gemmer bare min energi og kommer igennem med hjælp fra dem der hepper på søndag, lød det selvsikkert.

Det selvom hun onsdag morgen valgte at skippe en løbetur til fordel for at sove lidt længere, da hun landede sent tirsdag aften i New York.

Caroline Wozniacki har flere gange udtalt, at hun føler sig i sit livs form. Om den og kampgejsten holder søndag, vil tiden vise. Hvor hurtig - eller hvor længe - hun håber at kunne gennemføre løbet på, vil hun dog ikke afsløre.

- Jeg har selvfølgelig en tid i hovedet, jeg er jo konkurrencemenneske, men den holder jeg for mig selv. Men jeg vil ikke blive skadet, og det største mål er bare at komme igennem. Så er jeg tilfreds, hævder hun overfor Ekstra Bladet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Politiske skandaler har siden 2003 udløst 12 kommissioner
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: