Djokovic hylder Maraton-Caroline mens Federer er skeptisk

Danskeren er sammen med veninden Serena Williams hoppet i bikinierne som optakt til mini-triatlon på Bahamas

Novak Djokovic hylder veninden Caroline Wozniacki for maraton-præstationen (Foto: All Over)
Novak Djokovic hylder veninden Caroline Wozniacki for maraton-præstationen (Foto: All Over)

Blandt topspillerne på herresiden er der delte meninger om at løbe et maratonløb, mens karrieren er i gang, som Caroline Wozniacki netop har gjort det.

- Jeg synes, det var en fremragende ide. Hun ønskede at gøre noget for sig selv, som hun aldrig før havde gjort. At løbe et maraton er helt sikkert en utrolig præstation, mener Novak Djokovic, der er topseedet i sæsonfinalen, der starter næste uge i London.

'Wozniacki bygget til andre sportsgrene - kan skære en time'

- Vi bor begge i Monaco og er gode venner. Hver gang jeg kører til træning, ser jeg hende i fuldt løb. Hun løber altid. Så hun har nok haft det i hovedet hele tiden, joker serberen, der snart skal spille på Team Dubai med danskeren i den nye Premier League.

- Jeg vil gerne selv gøre det en dag, men det bliver først, når min tenniskarriere er forbi, sagde Djokovic.

Den tanke har også Andy Murray luftet, mens Roger Federer i sidste uge afviste, at han overhovedet ville kunne fuldføre de 42,195 kilometer i sin nuværende tennis-topform:

- Jeg bryder mig slet ikke om udholdenhedstræning. Hele løbedelen af træningen keder mig, sagde schweizeren.

Maratonstjerner: Derfor imponerer Wozniacki os

- Det er også en helt anden slags udfoldelse, vi taler om. Det handler om udholdenhed, og det er ikke noget, en tennisspiller har brug for. Vi løber i ti sekunder og hviler i ti. Vi har altid den slags intervaller. Når du har pulsen oppe i så lang tid ad gangen, er det en helt anden slags fitness, du har brug for.

Seje Caroline i triathlon-udfordring

Caroline Wozniacki, der i dag skulle have været gift med Rory McIlroy i New York, har forladt storbyen efter sit maratonløb og sin tøseferie med veninden Serena Williams. De to har nu søgt mod lunere himmelstrøg, viser amerikaneren glad via Twitter og Instagram.

Adressen er utvivlsomt Bahamas, hvor danskeren i morgen skal gennemføre en slags mini-triatlon, og bedømt på bikiniformen er hun helt klar til udfordringen.